Her er nogle eksempler på, hvornår NorLevo® kan bruges:
-
efter samleje, hvor kondomet er sprunget eller gledet af
-
når du har glemt at tage dine p-piller
-
hvis du af en eller anden grund har haft ubeskyttet samleje
NorLevo® er en nødløsning, der aldrig må erstatte almindelig prævention. NorLevo® kan tages når som helst inden for menstruationscyklussen, men bør højst bruges én gang inden for samme menstruationscyklus. For at være sikker på at NorLevo® har virket, bør du tage en graviditetstest, hvis menstruationen er forsinket mere end 5 dage, eller blødningen på anden måde virker unormal. I alle tilfælde, hvor du er det mindste i tvivl, skal der foretages en graviditetstest.